Mineralvandets kvalitet

Vandet fra Balders Kilde er efterfølgende gennem flere år blevet analyseret og undersøgt efter alle kunstens regler.

Resultaterne af undersøgelserne viser, at vandet har en helt ekstraordinær kvalitet og Balders Kilde er på den baggrund blevet certificeret og godkendt som naturligt mineralvand.

Om kvaliteten af mineralvandet fra Balders Kilde kan nævnes:

  • Mineralvandet er så rent, at det kan hældes direkte på flasker uden nogen som helst forbehandling.
  • Mineralvandet er alkalisk med en pH værdi på 8,3. Alkalisk mineralvand har en gavnlig effekt på refluks, (opstød af mavesyre).
  • Mineralvandet er natriumfattigt og kan uden problemer drikkes af folk med natrium-allergi.
  • Mineralindholdet og det lave sulfatindhold gør mineralvandet fra Balders Kilde, særdeles velegnet til at nyde alene eller sammen med vin.

MINERALVANDETS ALDER

Mineralvandet er blevet aldersdateret på universitetet i Bern i Schweitz. Ganske overraskende viser det sig, at vandet er 3.300 år gammelt. Kildevandet er altså dannet af den regn, som faldt over Midtjylland i bronzealderen, mens Egtvedpigen færdedes i området – ganske tankevækkende.